BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du optaget af kognitiv adfærdsterapi og mentaliseringsbaseret terapi? Vi forbereder vores psykiatriske klinik på fremtidens vigtige opgaver i det psykoterapeutiske univers. Derfor søger vi to speciallæger.
Psykiatrisk Klinik (PK) er en psykoterapeutisk enhed, hvor vi er fagligt engagerede og vægter intern sparring og fælles refleksioner højt. Vores kommende lægekolleger har enten til sammen eller hver for sig bred psykiatrisk erfaring, gerne med psykoterapeutisk efteruddannelse og viden på det psykofarmakologiske område.
I 2024 skal Regionen tilbyde dobbeltdiagnosebehandling, i endnu uafklaret art og omfang, har du derfor erfaring med eller interesse i dobbeltdiagnosebehandling, er der lige nu god mulighed for at være med til at påvirke et kommende behandlingsområde
Vi prioriterer et tæt tværfagligt samarbejde i klinikken og gode samarbejdsevner vægtes meget højt.
Hvad skal I lave?
De primære opgaver er journaloptagelse, udredning, visitation, psykoterapeutisk behandling (individuelt og i gruppe) samt deltagelse i behandlingskonferencer. Hertil kommer andre arbejdsopgaver som f.eks. supervision og undervisning af andet personale.
PK behandler ikke-psykotiske tilstande, det vil sige fortrinsvis borgere, som lider af depression, angst og personlighedsforstyrrelser.
Klinikken er et ambulant behandlingstilbud til personer over 18. Vi tilbyder behandling til patienter, som kan profitere af psykoterapi for at øge deres daglige funktionsniveau. Kompleksiteten og succesen går ofte hånd i hånd med psykofarmakologisk behandling.
I klinikken er fundamentet kognitiv adfærdsterapi, suppleret med mentaliseringsbaseret terapi.
PK tilbyder flere grupper bla. en kognitiv gruppe for angste og depressive patienter – efter Unified Protocol - samt en MBT gruppe for henholdsvis ængsteligt/evasive og emotionelt ustabile patienter.
PK ledes af en ledende overlæge og en oversygeplejerske. PK er en overordnet betegnelse for Psykiatrisk Klinik Roskilde, Psykiatrisk Klinik Køge og Sexologisk Klinik.
Aktuelle stilling er fortrinsvis placeret i Roskilde med funktioner i Køge efter aftale.
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer. Timetallet kan drøftes ved ansættelsen.
Mere om din kommende arbejdsplads:
PK er en del af Psykiatrien Øst i Region Sjælland.
Psykiatrien Øst har fire sengeafsnit og Psykiatrisk Akut Modtagelse i Roskilde. Der findes distriktspsykiatri i Greve-Køge og Roskilde. Hertil kommer klinik for Selvmordsforebyggelse samt Distriktspsykiatri for Ældre.
Psykiatrien Øst varetager regionsfunktion for henholdsvis angst og personlighedsforstyrrelser samt for skizofreni og andre psykoser, ADHD, udredning af udviklingsforstyrrelser hos voksne, rådgivningsfunktion for gravide, samt sexologisk klinik.
Vi inddrager pårørende tidligt i behandlingen og har specielt fokus på børn af psykisk syge bl.a. via nøglepersoner for området.
Vi har fokus på evidens, kvalitetssikring og patientsikkerhed, og behandlingen er baseret på dialog og relationer i intensive behandlingsforløb.
Vi er et Universitetssygehus. Vi er forskningsaktive bl.a. inden for områderne nydebuteret psykose (OPUS) og personlighedsforstyrrelse. Forskningen foregår både lokalt og i samarbejde med regionens Psykiatriske Forskningsenhed, som er beliggende i Slagelse.
Psykiatrien Øst, er i rivende udvikling ift. at sikre den fremadrettede kerneydelse for borgeren med psykisk sygdom og vi gør meget både for den faglige udvikling og på det kollegiale område.
Der er til stillingen tilknyttet vagt:
- Du vil som overlæge indgå i en 13 skiftet beredskabsvagt med rådighed fra bolig til sparring for yngre læge-bagvagten og akutte tilsyn på Køge Sygehus samt delvagt 9-15 i weekends og på helligdage ved geografien i Roskilde.
- Du vil som afdelingslæge indgå i en 10 skiftet bagvagt i form af delvagt efterfulgt af rådighed fra bolig ved geografien i Roskilde og med akutte tilsyn på Roskilde Sygehus
Der kan læses mere om Psykiatrien i Region Sjælland og Psykiatrien Øst på www.regionsjaelland.dk
Har ovenstående fanget din interesse, og vil du vide mere om stillingen og afsnittet, kan du ringe til ledende overlæge Lisbeth Perstrup på tlf 58 53 76 60 eller cheflæge Nicolas Hansen 93 568 534
Vi lønner efter gældende overenskomst. Der indhentes rutinemæssigt straffeattest og børneattest på alle ansøgere, der indstilles til en stilling i Region Sjælland.
Psykiatrien Øst er røgfri.
Ansøgningsfrist:
30.06.2023
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/34301&linkref=11891&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5816850