Specialpsykolog eller klinisk psykolog til F-ACT team i Distriktspsykiatrien Roskilde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for psykopatologisk udredning af patienter med svære psykiske lidelser, terapeutiske samtaler, psykoedukation og opsøgende arbejde sammen med de andre tværfaglige kollegaer i F-ACT teamet, så har vi stillingen til dig!

Velkommen til Distriktspsykiatrien i Roskilde

Distriktspsykiatrien i Roskilde (DPR) tilbyder ambulant udredning af og tværfaglig behandling til borgere med psykoser, svære personlighedsforstyrrelser og bipolar lidelse. Ambulatoriet har også et OPUS team. Personalet består samlet af mere end 50 medarbejdere, hvoraf der aktuelt er tre psykologer, læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, socialrågivere, peer-medarbejdere og sekretærer.

I Distriktspsykiatrierne i Region Sjælland arbejder vi ud fra F-ACT modellen. F-ACT er en hollandsk model for ambulant psykiatrisk behandling og står for ”fleksibel udgående og opsøgende behandling i nærmiljøet”. Metoden fokuserer på ”at være der, hvor patienten er og ønsker at lykkes” samt giver mulighed for fleksibelt at tilpasse behandlingsintensiteten til patientens behov. Med F-ACT-organiseringen bliver den ambulante behandlingsfunktion i forhold til borgere med svære psykiske lidelser dermed mere fleksibel, borgerfokuseret, akut og udgående end de traditionelle distriktspsykiatriske behandlingstilbud. I DPR har vi oprettet tre F-ACT teams: et alment for borgere i Roskilde kommune, og to specialiserede, der er dediceret henholdsvis affektive lidelser samt borgere med psykisk lidelse på bosteder.

Arbejdsopgaver

Du skal i samarbejde med DPRs øvrige personale varetage udrednings- og behandlingsopgaver overfor ambulatoriets målgruppe. Dette indebærer blandt andet:

  • Indledende vurdering og diagnostisk udredning
  • Vurdering af hvornår en patient har behov for intensiv behandling via hele teamet
  • Samtalebehandling, psykoedukation og kortere psykoterapeutiske forløb
  • Medansvarlig for tilrettelæggelse af patientforløb
  • Pårørendesamtaler
  • Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Varetage selvstændige individuelle patientsamtaler i hjemmet, over video eller i ambulatoriet fx i form af psykoedukation, observation af psykopatologi, virkninger/bivirkninger i forhold til medicin, krisesamtaler osv.
  • Bidrage til undervisning, supervision og sparring

Vores forventninger til dig

Du er specialpsykolog eller klinisk psykolog (som gerne er specialist eller på vej). Endvidere ser vi gerne, at du kan sætte flueben ved flere af følgende:

  • Psykoterapeutisk uddannelse
  • Kan planlægge egen arbejdstid og prioritere arbejdsopgaver
  • Erfaring med ikke-psykotiske lidelser
  • Lyst til at arbejde i et tværfagligt team og bidrage med psykologfaglige perspektiver
  • Lyst til at arbejde tværfagligt og helhedsorienteret med borgere med svære psykiske lidelser
  • Lyst til at arbejde i en lærende organisation og bidrage til den fortsatte udvikling af vores behandlingstilbud

Vi tilbyder

Du bliver en del af en arbejdsplads, der stræber mod et højt fagligt niveau. Da vi fortsat er undervejs i processen med at udrulle F-ACT teams, vil der også være god mulighed for selv at præge arbejdsopgaver og roller i teamet. Der er endvidere mulighed for faglig sparring med de andre psykologer i DPR samt psykologmøder på tværs af enheder i Øst. Psykologerne i Øst har gode muligheder for efteruddannelse, at modtage supervision på tests og psykoterapi samt deltage i undervisning/klinikker. Det tværfaglige samarbejde i DPR er godt og præget af godt humør. Vi er også engagerede i flere projekter og forskning.

Interesseret

Har du lyst til at vide mere om stillingen og DPR er du velkommen til at kontakte ledende psykolog og professor Mickey Kongerslev på tlf. 58537700 eller på mkon@regionsjaelland.dk.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/36890&linkref=22049&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888364

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet