Social- og sundhedsassistent søges til nattevagter i Karlslunde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du uddannet social- og sundhedsassistent eller nyuddannet sygeplejerske? Trives du godt med at arbejde 1:1 med en borger, og vil du gøre en forskel for en pige på 14 år? Så er det måske dig, vi søger.

Om opgaven

Vi søger en medarbejder til en pige på 14 år, der har multihandicap. Hun har ikke noget verbalt sprog og hendes kommunikation er begrænset. Hun er kørestolsbruger, og har bl.a. brug for hjælp og støtte til personlig pleje og til stillings- og lejringsskifte løbende gennem døgnet. Pige forflyttes ved hjælp af lift.

Opgaven er at stå for kompleks sundhedsfaglig pleje af pigen. Stillingen er primært som vågen nattevagt, men der kan også forekomme enkelte dagvagter, hvor man tager med pigen i skole, og har det sundhedsfaglige ansvar for hende.  Der vil være oplæring hos pigen i forbindelse med opstart. 

Om dig 

Du er uddannet social- og sundhedsassistent eller nyuddannet sygeplejerske. Du har gerne erfaring med personlig pleje, RIK og piftning, sonde, medicin, C-pap og hostemaskine. 

Som menneske er du ansvarsfuld og tålmodig, og du trives godt med at arbejde 1:1 med en borger. 

Arbejdstid

Stillingen er i gennemsnit på 36 timer om ugen. Vagterne er 12 timers vagter og ligger i tidsrummet: 

kl. 19-7 hverdage og weekenddage.

Der kan forekomme dagvagter, hvis der er sygdom eller ferie i teamet. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Annitta Madsen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej 4, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://mit.duos.dk/jobs/138438

Via e-mail: anm@duos.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891960

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet