Pædagog til 0. årgang og fritidspædagogisk arbejde i Gadstrup Skole og SFO

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi har opbygget et stærkt team omkring vores mindste skolebørn, men vil gerne styrker det endnu mere, så vi bliver helt skarpe på den gode skolestart, der skaber deltagelsesmuligheder for alle. Derfor søger vi en kollega, der har erfaring og viden om overgange, fællesskaber, leg og læring og som samtidig har mod på at lære nyt og lære fra sig. Du kommer til at arbejde i et godt team på 0. årgang, hvor I sammen skaber tryghed, fællesskab, leg og læring for børnene. Du vil være fast pædagog på 0. årgang og blive makker med Dorte i 0.A og derudover være en del af vores fritidspædagogiske tilbud, når skoledagen slutter.

Vi ønsker en skole og SFO, der er kendetegnet ved:

  • At det enkelte barn føler sig set, lyttet til og en del af fællesskabet
  • At der er plads til alle børn og at alle børn er vigtige for fællesskabet
  • At der er leg og liv, aktivitet og fordybelse, ro og nærvær i hverdagen
  • Et trygt miljø, hvor børn kan træne personlige, sociale og faglige kompetencer
  • Synlige, nærværende og aktive voksne

Fællesskab, leg, læring og trivsel
Kan du se dig selv i arbejdet med at lave god skole og SFO for Gadstrups børn, så læs endelig videre….
Gadstrup Skole ligger i den sydlige del af Roskilde Kommune. Skolen har 400 elever, hvoraf ca. 170 børn dagligt benytter skolens SFO. Her er vi en blanding af pædagoger, assistenter og medhjælper, der dagligt arbejder med at lave god fritidspædagogik, der understøtter både bevægelse, ro og fordybelse, udvikling af børnenes personlige og sociale kompetencer og udvikling af små og store fællesskaber.

I Gadstrup SFO er vi opmærksomme på at styrke nærværet, legen og fællesskabet og arbejder i øjeblikket på at få vores rollespil til at genopstå, da vi af erfaring ved, at det er en aktivitet og et fællesskab mange børn søger og finder glæde ved.
Vi søger en pædagog eller pædagogisk assistent, der kan og vil være både skolepædagog i 0. klasse og pædagog i det fritidspædagogiske arbejde.

Vi forestiller os at du…

  • er super god til at arbejde med relationer
  • er dygtig til at lave spændende aktiviteter, der udfordrer og udvikler børnene fysisk, mentalt og socialt
  • er rummelig og rammesættende
  • har en stærk faglighed eller erfaring med området, som du gerne deler med dine kolleger
  • kender vigtigheden af et godt og forpligtende samarbejde med forskellige professioner omkring skole og SFO


Vi tilbyder dig…

  • En stilling på 32 timer/ugen
  • Stor indflydelse på eget arbejde og den videre udvikling af skole og SFO
  • Tæt samarbejde med skønne kolleger
  • En hverdag med liv og aktivitet sammen med en masse skønne børn

Ansøgningsfrist 23. februar 2025. Der afholdes samtaler d. 26. februar 2025.

Stillingen ønskes besat senest 1. april 2025. Ansøgning med CV, relevante eksamensbeviser og udtalelser sendes gennem linket.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Har du spørgsmål eller lyst til at komme forbi på besøg, er du velkommen til at kontakte Konstitueret koordinator Anika Jensen på telefon 4045 7486 eller på mail anijen@roskilde.dk 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=51ddd93a)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Gadstrup Skole, Ramsømaglevej, 4621 Gadstrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-02-2025; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/72a443fa-51e8-420c-b7eb-889719675f1b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet