Pædagog søges til sød og eftertænksom dreng med autisme

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du uddannet pædagog, eller har du arbejdserfaring med autisme? Vil du gøre en forskel for en 12-årig dreng gennem en positiv og indfølende tilgang? Så læs med her: 

Om Opgaven:

Den 12-årige dreng bor sammen med sine forældre og familiens hund. Han er en aktiv dreng, der nyder at opleve ting og bruge sin krop. Drengen har infantil autisme og OCD. Han er en indadvendt og følsom dreng, der socialt ikke er alderssvarende, men er meget intelligent.  

Opgaven er at lave aktiviteter med drengen ud fra hans dagsform og interesser. Han har behov for dig, der kan skabe struktur og forudsigelighed, når I er sammen. Han er interesseret i biler, dyr, forlystelsesparker og er særligt optaget af at køre Gokart. Andre relevante aktiviteter kunne være cykelture, ture i skoven, lave bål, tage i zoo mm. Du skal også have lyst til selv at byde ind med hvilke aktiviteter, I kan lave. 

Om dig:

Du er uddannet pædagog eller har erfaring med autisme og/eller OCD. Du kan møde drengen ud fra en glad og positiv tilgang, der er med til at støtte op omkring hans selvværd. Derudover er du tålmodig i opbygningen af jeres relation og har fornemmelse for hans indadvendthed. 

Arbejdstid: 

Stillingen er på 5 timer om ugen. Timernes placering er fleksible og kan ligge både på hverdagseftermiddage og i weekender fra kl. 11, der kan dog ikke ligge timer på torsdage. Du afstemmer løbende i samarbejde med familien. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen Emig på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(0-10 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6043459

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet