Pædagog med humor og faglighed til Hyldebo

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnehus i Roskilde søger pædagoger 34-37 timer til hyggeligt landsbydagtilbud i Gadstrup. Kan du lide at lege med børn, som er gode til at lege og har masse af kompetencer?
Har du interesse for specialpædagogiske værktøjer brugt i almenområdet fx tegn til tale? Kan du lide udeliv og bål på store legepladser med plads til udfoldelse og leg?
Er du en humørfyldt person og samtidig holder af at arbejde struktureret med fælles pædagogisk årshjul med planlagte aktiviteter og temaer på tværs af huset?

Pædagogisk retning i børnehuset
Vi arbejder med tydelige rammer og anerkendende tilgang, som fundamentet for vores arbejde, da vi således kan skabe de bedste betingelser for børns trivsel og udvikling. Vi har i fællesskab afsluttet en uddannelse i ICDP i 2023, som du vil få kendskab til.
Alt uddannet personale har forberedelsestid og vi har refleksionsmøder hver anden uge, da vi anser planlægning og tid til pædagogiske overvejelser som værdifuldt.
I Hyldebo har vi pædagogiske tiltag, som er inspireret af specialpædagogikken fx tegn til tale, visualisering, low arousal tilgang og forskellige inddelinger af børnegrupper.
Vi har fokus på tidlig indsats og samarbejder flerfagligt med fx PPR. Dette gør Hyldebo til et skønt sted at være for alle børn, voksne og forældre. Vi kan nemlig lide at lege og lære.

Kompetencer hos dig
Vi søger en pædagog, som brænder for at være i teams, der arbejder med kollegial og faglig nysgerrighed og feedbackkultur omkring praksis.

Det gode kollegiale fællesskab er højt prioriteret hos os, da det er vigtig at trives i et professionelt arbejdsfællesskab, og det giver mulighed for at vi i fællesskab kan bidrage til kerneopgaven med faglig høj kvalitet.

Fra Roskilde Kommunes stillingsprofil for pædagoger lægger vi særligt væk på temaerne: mod og helhed i arbejdet med vores børn og forældre.

Om Hyldebo
Huset ligger i et dejligt landsbymiljø, hvor der er god offentlig transport til et skønt børnehus med masser af udendørs arealer. Hyldebo er en del af område syd med 7 andre børnehuse. Huset har to vuggestue- og tre mindre børnehavegrupper. Samarbejde og fokus på kerneopgaven er vigtig for Hyldebo, hvor der er 24 skønne vuggestuebørn og 54 sjove børnehavebørn.

Vi har et velindrettet hus med en stor legeplads med plads til leg, nysgerrighed og masse af udeliv. Vi har mange frugttræer og bærbuske og et dejligt lokalmiljø hvor fx biblioteket bliver flittigt besøgt. Der er 16 medarbejdere, samt en kostfaglig eneansvarlig, som laver mad til alle børn.

Fortæl os i ansøgningen om et konkret pædagogisk redskab eller tilgang, som du er optaget af i din pædagogiske praksis.

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Vi indhenter børne- og straffeattester i Roskilde Kommune.
Det er en fast stilling på 34-37 timer og åbningstiden for huset er kl. 6.30-16.55 – vi skiftes alle til at have åbne/lukkevagter.

Yderligere oplysninger
Mere information og rundvisning kan nås hos pædagogisk leder Lisa Bille Njuguna kontaktes på mail: Lisabn@roskilde.dk 

Ansøgningsfrist d. 21. november 2023, kl. 12 og samtaler afholdes d. 23. november 2023 eller løbende. 

Tiltrædelse snarest muligt eller 01.01.24.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=dd13cda1)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Børnehuset Hyldebo, Hyldevænget, 4621 Gadstrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939696

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet