Gadstrup er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Hovedvejen, RoskildeIndbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Blodhøjvej, Jyllinge (forsøg)Vestre Ibsvej, Solrød Strand
Skovbrynet, Holbæk (forsøg)
Humlehaven, Grevinge
Indbrud i fritids-/sommerhus:
IngenIndbrud i skole og institutioner mv.:
Præstemarksvej, Kirke-HyllingeTyveri fra køretøjer:
Marholm, GreveDarupvej, Roskilde
Knud Den Stores Vej, Roskilde
Færdselsuheld – Slagelse Landevej, Kalundborg
Kl. 07.05 rykkede ambulancepersonale og politiet ud til et færdselsuheld, hvori en knallert og en cyklist var impliceret.Det viste sig, at en 18-årig mand fra Slagelse var kørt på knallert på cykelstien i nordlig retning ad Slagelse Landevej. Foran ham kørte en 30-årig kvinde fra Kalundborg på cykel i samme retning.
I forbindelse med knallertens overhaling af cyklisten ramte de to trafikanter hinanden, så knallerten væltede mod venstre, mens cyklist væltede mod højre og ned i grøften.
Cyklisten blev bragt til kontrol på skadestuen, men var sluppet med diverse knubs. Begge havde anvendt hhv. styrt- og cykelhjelm under kørslen, og politiet undersøger nu de nærmere omstændigheder ved sammenstødet mellem de to trafikanter.
Musikanlæg midlertidigt beslaglagt – Kalundborg
Tirsdag formiddag fik politiet et par henvendelser fra borgere i den centrale del af Kalundborg by, hvor der fra et parcelhus havde lydt høj musik fra et musikanlæg hele natten. Henvendelse til de festende unge mennesker på stedet havde ifølge anmelderne ikke hjulpet særligt meget på lydstyrken fra musikanlægget.Politiet kontaktede derfor tirsdag morgen beboerne på adressen med en vejledning om gældende regler for musik i områder, hvor naboer kunne føle sig væsentligt generet heraf.
Senere på formiddagen fik politiet igen en anmeldelse om høj musik fra samme adresse, hvorfor en patrulje kørte til stedet. Her traf politiet flere teenagere, som hørte høj musik fra en soundbox.
For at undgå fortsat musik til væsentlig ulempe for de omkringboende beslaglagde politiet midlertidigt soundboxen fra en 17-årig ung mand fra Kalundborg i henhold til reglerne i politiloven om, at genstande, f.eks en soundbox, kan fratages personer for at afværge forstyrrelse af den offentlige orden.
Politiet beholder soundboxen i maksimalt 24 timer, hvorefter ejeren kan afhente den på politistationen i Kalundborg. Ejeren slipper i denne omgang for en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, men kan risikere dette, såfremt soundboxen igen bruges til at afspille musik til væsentlig ulempe for omkringboende.
Politikredsen modtog i øvrigt i løbet af det forgangne døgn 10 anmeldelser om musik til ulempe – fordelt ud over hele politikredsen.
Butikstyveri – Stenhusvej, Holbæk
Kl. 12.23 anmeldte personalet i elektronikforretningen Elgiganten, at to mænd netop var flygtet fra stedet i en hvid personbil efter tyveri af to kaffemaskiner.En patrulje kørte til området for at lede efter den hvide flugtbil, som dog ikke blev fundet i første omgang.
Personalet i forretningen oplyste, at to mænd havde taget to kaffemaskiner til en samlet værdi af knap 32.000 kr. og forladt stedet uden at betale. Personalet havde opdaget butikstyveriet og løb efter de to mænd, der også løb hen til en hvid personbil på parkeringspladen. Den ene blev næsten tilbageholdt, men det lykkedes ham at slippe fri, så de begge kunne flygte med kaffemaskinerne i den hvide personbil.
Politiet har nu optaget rapport om butikstyveriet og vil ud fra personalets beskrivelse af bilen samt eventuel videoovervågning i forretningen forsøge at få identificeret de to mistænkte mænd.
Færdselsuheld – Sydmotorvejen, Køge
Kl. 14.00 var to udenlandske bilister stødt sammen på Sydmotorvejen i det sydgående spor ved Køge.Det viste sig, at der var tale om to svenske bilister. En 20-årig mand fra Sverige førte en personbil med tilkoblet påhængsvogn i vognbanen længst til højre, men ville foretage et vognbaneskifte til venstre.
Han fejlbedømte afstanden til den anden svenske bilist, som var en 43-årig mand, der kørte i en personbil i overhalingssporet. Hans bil blev på højre forskærm ramt af den 20-åriges påhængsvogn i forbindelse med starten på vognbaneskiftet.
Der skete mindre materiel skade, og parterne kunne køre ind i nødsporet, mens politiet registrerede parterne og omstændighederne ved sammenstødet.
Ukrudtsbrænder årsag til brand i hæk – Ådalsvej, Slimminge, Ringsted - Køge
Kl. 14.20 fik politiet via alarm 112 melding om, at der var gået ild i en hæk på en privat adresse.Ved brandvæsnets og politiets ankomst var ilden i hækken dog allerede blevet slukket, så brandvæsnet kom ikke i aktion.
En 46-årig kvinde på adressen havde brugt en ukrudtsbrænder og havde ikke været forsigtig nok, så der var gået ild i en hæk. Politiet fandt under disse omstændigheder grundlag for at sigte hende for overtrædelse af brandlovgivningen på grund af uforsigtigheden. Hun kan nu forvente at modtage en bøde som afgørelse på sagen.
Færdselsuheld – Køge Bugt Motorvejen, Greve
Kl. 14.36 var to bilister stødt sammen på Køge Bugt Motorvejen i det sydgående spor ved Greve, så en ambulance var sendt til uheldsstedet.Politiet fik på stedet kontakt til to biliser, hvis biler holdt i nødsporet. De var uskadte, så der blev ikke brug for ambulancen.
En 28-årig mand fra Smørum var i en varebil kørt ind i bagenden af en forankørende varebil, som en 57-årig mand fra Karise var fører af, i forbindelse med tæt trafik på motorvejen. Ud fra disse omstændigheder registrerede politiet blot parterne i uheldet, og de to parter kunne selv køre videre i deres biler bagefter.
Færdselsuheld – Københavnsvej, Roskilde
Kl. 15.11 var formentlig uopmærksomhed årsag til, at en bilist og en motorcyklist stødte sammen på Københavnsvej ud for Ro’s Torv.Forrest kørte en 72-årig mand fra Roskilde på motorcykel i østlig retning og nærmest i gang-tempo. Efter en opbremsning blev han bagfra påkørt af en personbil, som en 40-årig mand fra København NV førte i samme retning.
Kun nummerpladen på motorcyklen blev bøjet som følge af sammenstødet, som politiet blot registrerede omstændighederne ved.
Ukrudtsbrænder årsag til mindre brand – Tjørnedevej, Tjørnede, Tølløse – Holbæk
Kl. 17.01 blev brandvæsnet alarmeret på grund af en mindre brand i en dør ind til en lade på en privat adresse.Brandvæsnet fik hurtigt slukket branden i trædøren ved en gårdsplads, hvor en 35-årig mandlige beboer 30-45 minutter tidligere havde brugt en ukrudtsbrænder. Efter afsluttet arbejde var han gået indenfor, men opdagede pludselig røgudvikling fra området ved døren ind til laden. Han forsøgte at slukke en mindre brand ved døren med en pulverslukker, men forgæves, så brandvæsnet måtte tilkaldes.
Politiet sigtede den 35-årige mand for overtrædelse af brandlovgivningen på grund af den manglede forsigtighed ved brugen af en ukrudtsbrænder. Han kan nu forvente sagen afgjort med en bøde.
Færdselsuheld – Kalundborgvej, Tuse, Holbæk
Kl. 18.06 var en bilist kørt ud fra en tankstation på Kalundborg og i den forbindelse stødt sammen med en knallertkører, så en ambulance var sendt til uheldsstedet.Det viste sig, at en 32-årig mand fra Fårevejle St. i en personbil ville køre fra en tankstation tværs over en dobbeltrettet cykelsti for at komme ud på Kalundborgvej.
Under passage af den dobbeltrettede cykelsti blev en 15-årig dreng fra Holbæk påkørt, da han kom kørende på en lille 30-knallert i østlig retning ad cykelstien.
Knallertkøreren blev i den tilkaldte ambulance bragt til skadestuen til kontrol, men var sluppet uden behandlingskrævende skader. Den 32-årige var også sluppet uskadt fra sammenstødet, som dog medførte mindre skader på de involverede køretøjer.
Den 15-årige anvendte styrthjelm under kørslen, men politiet tog hans knallert ind til nærmere undersøgelse på grund af en mistanke om, at der måske var udført konstruktive ændringer på den. Endvidere var knallerten uden den lovpligtige ansvarsforsikring som krævet for den slags køretøjer.
Politiet har nu optaget rapport om sammenstødet mellem de to trafikanter for at kunne træffe afgørelse om mulige overtrædelser af færdselsloven.
Færdselsuheld – Hovedgaden / Gartnervænget, Svinninge – Holbæk
Kl. 18.41 var en motorcyklist og en varebil stødt sammen på Hovedgaden ud for sidevejen Gartnervænget i Svinninge.Politiet kørte til uheldsstedet og fik klarlagt, at en 31-årig mand fra Stubbekøbing var kørt i en varebil i vestlig retning ad Hovedgaden frem til sidevejen Gartnervænget. Her ville han svinge til venstre ad Gartnervænget, men påkørte under svingningen en motorcykel, som en 36-årig mand fra Svinninge førte i østlig retning ad Hovedgaden.
Ingen af de to parter kom til skade ved uheldet, og politiet har nu optaget rapport om sammenstødet ud fra en mistanke om, at færdselsloven kan være overtrådt.
Færdselsuheld – Brordrupvej, Gadstrup – Roskilde
Kl. 22.01 var en bilist forulykket på Brordrupvej, idet bilisten var kørt ind i et autoværn, så en ambulance var sammen med redningspersonale i øvrigt blevet sendt til uheldsstedet.Der var tale om en 34-årig mand fra Karlslunde, der under kørsel ad Brordrupvej i sydlig retning i en personbil havde mistet kontrollen over bilen. Som følge heraf kørte han af vejen og ind i et autoværn.
Den 34-årige blev reddet ud af bilen, men var sluppet med diverse knubs som følge af uheldet. Politiet registrerede derfor blot omstændighederne herved, idet ingen øvrige trafikanter var involveret.
Narkokørsel i frakendelsestiden mv. – Hovedgaden, Gundsømagle, Roskilde
Kl. 23.36 fik politiet en anmeldelse fra en politibetjent, der på vej hjem fra arbejde havde bemærket en slingrende bilist i Gundsømagle. Politibetjenten, der således ikke holdt helt fri, fulgte efter bilisten, der selv standsede i Hovedgaden, hvor anmelderen henvendte sig til føreren. Anmelderen mistænkte føreren for at være påvirket, hvorfor det tjenestegørende politi blev tilkaldt til at tage sig af den videre kontrol af føreren af køretøjet.Føreren af personbilen var en 24-årig mand fra Albertslund, der havde en kvindelig passager fra Roskilde med i bilen. Den 24-årige fører kunne ikke fremvise noget kørekort, som i forvejen var blevet ham frakendt. Det medførte en sigtelse for overtrædelse af færdselsloven, og dernæst deltog han i en narkometertest, som indikerede, at han var påvirket af cannabis under kørslen.
Den 24-årige blev derfor anholdt i forbindelse med en sigtelse for narkokørsel og fik efterfølgende udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.
Inden løsladelsen blev den 24-årige præsenteret for yderligere en sigtelse, idet bilejeren havde oplyst til politiet, at den 24-årige trods en familiemæssig tilknytning til bilejeren ikke havde fået lov til at køre i bilen, og at han havde taget bilnøglerne uden bilejerens tilladelse. Sigtelserne mod ham kom derfor til også at omfatte en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om uberettiget brug af personbilen.
Når analyseerklæringen fra blodprøven foreligger, kan den 24-årige sigtede forvente at høre nærmere fra politiet. Den kvindelige passager blev ikke sigtet for noget.
Knivloven – Ringstedvej, Slimminge, Ringsted – Køge
Kl. 02.16 standsede politiet en personbil med henblik på rutinemæssig kontrol af føreren og køretøjet.Føreren var en 19-årig mand fra Herfølge, der i bilen medbragte en kniv med en bladlængde på 10 cm. Da han ikke havde noget anerkendelsesværdigt formål med at medbringe kniven, beslaglagde politiet den i forbindelse med en sigtelse for overtrædelse af knivloven.
Den 19-årige kan således forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.