Medarbejder til drift og anlæg på vejområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Greve Kommune skal udvikle sig i de kommende år. Det skal i høj grad ske i samarbejdet med Forstas A/S, som 1. juli 2023 har overtaget drift og vedligehold af kommunens veje, stier, fortove samt kommunale udearealer og grønne områder. Kontrakten lyder på 49 millioner kr. om året, så der er nok at holde styr på. Samtidig har vi brug for en projektleder til de konkrete anlægsprojekter af større og mindre karakter. I Center for Teknik & Miljø søger vi derfor en ny engageret kollega, som kan bidrage aktivt til arbejdet med drift og anlæg på vejområdet.



Om jobbet

Som medarbejder på vejområdet kommer du til at arbejde med mange forskellige typer af drifts- og anlægsopgaver, hvor du får en bred berøringsflade til vores nye entreprenør, borgere, brugere og rådgivere samt kollegaer ud i organisationen.



Vi har brug for en kollega, som kan bidrage aktivt til dette arbejde, hvor opgaverne bl.a. omfatter:

  • Kontraktstyring i forhold til drift af veje, stier og fortove
  • Projektledelse af anlægsopgaver, herunder samarbejde med rådgivere
  • Kontakt til entreprenører, borgere, brugere o. lign.
  • Budgetlægning og -styring indenfor vejområdet
  • Behandling af henvendelser, journalisering og betaling af fakturaer
  • Indgå i vintervagtordning


Herudover forventer vi også, at du deltager aktivt i teamets (faglige) udvikling, hvor vi bl.a. har fokus på at udvikle og vedligeholde de fysiske rammer - herunder sikre fremkommelighed, en sikker og sammenhængende trafikal infrastruktur samt funktionelle rekreative områder.



Om dig

Du er skarp på kontraktstyring og projektledelse i forhold til vejområdet, og indgår i konstruktive dialoger med både entreprenører, borgere, brugere, erhvervsliv og ledningsejere samt kollegaer. Vi er gode til at bruge hinandens styrker og lægger vægt på, at du både kan arbejde selvstændigt og ved, hvornår du skal inddrage andres viden og søge råd.



Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har erfaring og lyst til at arbejde med både store og små projekter, i alle de forskellige faser
  • Er samarbejdsminded samt trives i et arbejdsmiljø præget af ”dag til dag opgaver”
  • Har et bredt kendskab til udbudsregler
  • Har forståelse for myndighedsrollen og det at arbejde i en politisk styret organisation
  • Har minimum B-kørekort


Din uddannelse er ikke så vigtig, men din praktiske know-how inden for vejområdet samt din erfaring med entreprisestyring på vejområdet vægtes højt.



Om os

I Greve Kommune er der højt til loftet og kort vej til beslutningerne. Vi lægger vægt på, at vi har det rart og sjovt med hinanden, og at vi har en uformel og respektfuld omgangstone, kaffe på kanden og en god balance mellem familie- og arbejdsliv. Hos os vil du få:



  • Afvekslende opgaver og faglige udfordringer, der løses i samarbejde med engagerede kollegaer
  • Indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og udførelse
  • Et godt og uformelt arbejdsklima med dine kollegaer
  • En arbejdsplads med tværgående indsatser og plads til aktive bidrag i arbejdet


Vi ser det som en styrke, at vi er en enhed i Center for Teknik & Miljø, der består af 2 teams indenfor henholdsvis vejområdet og kommunale grønne arealer (vej- og landskabsteamet) samt byplanlægning (planteamet). Denne stilling er placeret i vej- og landskabsteamet med 11 engagerede kollegaer.



Vi sætter pris på socialt sammenhold, og har desuden en aktiv personaleforening, som arrangerer alt fra fester til landskamp-ture. Herudover er der adgang til kantine samt frugtordning.

Yderligere oplysninger

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vej- og trafikmedarbejder Anne-Sofie Schmidt på telefon 4397 9686 eller enhedschef Maja Bagge Lillelund på 4397 9492. Du kan læse mere om Greve Kommune og Center for Teknik & Miljø på vores hjemmeside www.greve.dk.



Forventet tiltrædelse er senest den 1. oktober 2023. Vi afholder 1. samtale den 17. august, og evt. 2. samtale den 22. august 2023.



Der er tale om en fast stilling med en arbejdsuge på 37 timer med flexordning. Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst, med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Center for Teknik og Miljø, Rådhusholmen 10, 4, 2670 Greve

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1169&ProjectId=146647&DepartmentId=18968&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878285

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet