Leder til C-UAS testelement på Air Defence Wing i Skalstrup
Ønsker du et spændende ledelsesjob i inspirerende omgivelser? Vil du være med til at forme en ny enhed og højteknologisk kapacitet fra bunden? Så er jobbet som leder af Counter Unmanned Aerial Systems C-UAS elementet ved Danmarks Jordbaserede Luftforsvar måske det rette for dig.
Om os:
Den sikkerhedspolitiske situation har betydet, at man opbygger Forsvarets kampkraft. I den forbindelse har man oprettet Air Defence Wing, som er en ny operativ enhed i Flyvevåbnet, der bliver rammen for et nyt jordbaseret luftforsvar. I de kommende år skal der ansættes, anskaffes og uddannes i en betydelig hastighed.
Air Defence Wing er placeret på Flyvestation Skalstrup, lige uden for Roskilde.
Om enheden:
Enheden skal stå for afprøvning og implementering af forskellige typer C-UAS systemer til beskyttelse af Flyvestationen og det jordbaserede luftværn under deployering. Rammer og snitflader med andre enheder og myndigheder er derfor flydende og vil blive fastsat undervejs i opbygnings- og testfasen. Enheden kommer dog til at have en bred berøringsflade, hvor den skal samarbejde og videns udveksle med enheder lokalt på Air Defence Wing og mange eksterne samarbejdspartnere. Opgaverne vil være mangeartede og dække både over praktiske testforsøg i felten, videns indsamling, teknisk og doktrinær sagsbehandling, planlægning og gennemførelse af uddannelse for slutbrugerne, samt koordinationsmøder med samarbejdspartnere.
Om stillingen:
Du bliver leder af en enhed, på en Wing med en ny luftværnskapacitet. Stillingen er derfor rendyrket udviklingsarbejde, hvor du vil få den primære rolle med at skabe mål og rammer for Air Defence Wings kommende C-UAS-kapacitet. Du kommer til at skulle projektlede og administrere processen for afprøvning og implementering af kapaciteten i samarbejde med andre dele af Forsvaret, herunder især Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Du skal derfor elske et miljø i konstant forandring og uden veldefinerede rammer og mål. Der vil være stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af enhedens interne arbejdsgange og modus. Forvent dog én lang og ufleksibel arbejdsdag om ugen, hvor din tilstedeværelse er nødvendig.
Vi tilbyder:
Et interessant og alsidigt job med store faglige og personlige udfordringer, hvor du kommer til at være Air Defence Wing spydspids for kapacitetsudviklingen og implementeringen af højteknologiske militære kapaciteter.
Om dig:
Vi forventer, at du er en professionel og initiativrig person, der kan håndtere et miljø, hvor ændringer ofte forekommer. Målsætninger, rammer og vilkår ændrer sig konstant, og du skal kunne navigere i et til tider uplanlagt og foranderligt miljø. Du skal så at sige, kunne lide at sætte kaos i system.
Som person er du en dygtig og effektiv kommunikator i både skrift og tale, og du er i besiddelse af gode ledelsesmæssige evner. Du formår at skabe konstruktive samarbejder på tværs af fag- og menneskegrupper, og har gode relationelle evner.
Erfaring inden for projektkoordination er en fordel, men ikke et krav. Du skal dog formå at sætte processer i gang og professionelt skabe de nødvendige rammer og vilkår for at nå i mål.
Du skal være i besiddelse af kørekort, minimum til kategori B.
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er slået op militært og civilt.
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Skalstrup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte KN Holme, Force Protection Advisor, på ADW-S-BSS004@MIL.DK eller telefon 7285 7629.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 3266 5521.
Ansøgningsfristen er den 30. november 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. februar 2025
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Air Defence Wing er en ny enhed i Flyvevåbnet med ansvar for Danmarks jordbaserede luftforsvar. Vi opbygger en helt ny kapacitet med udgangspunkt i Flyvestation Skalstrup – tidligere hjemsted for luftforsvar – og følger Flyvevåbnets wingstruktur med grupper for støtte, operation og logistik.
Vores opgave er at planlægge, implementere og drive det jordbaserede luftforsvar og samtidig ansætte og uddanne personellet bag kapaciteten. I de kommende år skal vi etablere både midlertidige og permanente løsninger, og der vil opstå mange spændende karrieremuligheder undervejs.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Air Defence Wing, Køgevej, 4621 Gadstrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/730c1f75-94b9-439a-89c5-dcbe072396b1