Instruktør til udvikling og implementering af luftforsvarsteknologi ved Air Defence Wing

dato

Instruktør til Counter Unmanned Aerial Systems testelement på Air Defence Wing i Skalstrup

Ønsker du et spændende udviklingsjob i inspirerende omgivelser? Vil du være med til at implementere en ny højteknologisk kapacitet fra bunden? Så er jobbet som instruktør i Counter Unmanned Aerial Systemselementet ved Danmarks Jordbaserede Luftforsvar måske det rette for dig.

Om os:

Den sikkerhedspolitiske situation har betydet, at man opbygger Forsvarets kampkraft. I den forbindelse har man oprettet Air Defence Wing, som er en ny operativ enhed i Flyvevåbnet, der bliver rammen for et nyt jordbaseret luftforsvar. I de kommende år skal der ansættes, anskaffes og uddannes i en betydelig hastighed.

Air Defence Wing er placeret på Flyvestation Skalstrup, lige uden for Roskilde.

Om enheden:

Enheden skal stå for afprøvning og implementering af forskellige typer Counter Unmanned Aerial Systems systemer til beskyttelse af Flyvestationen og det jordbaserede luftværn under deployering. Rammer og snitflader med andre enheder og myndigheder er derfor flydende og vil blive fastsat undervejs i opbygnings- og testfasen. Enheden kommer dog til at have en bred berøringsflade, hvor den skal samarbejde og videns udveksle med enheder lokalt på Air Defence Wing og mange eksterne samarbejdspartnere. Opgaverne vil være mangeartede og dække både over praktiske testforsøg i felten, videns indsamling, teknisk og doktrinær sagsbehandling, planlægning og gennemførelse af uddannelse for slutbrugerne, samt koordinationsmøder med samarbejdspartnere.


Om stillingen:

Du bliver instruktør i enhed, på en nyoprettet Wing med en ny luftværnskapacitet. Stillingen er derfor rendyrket udviklingsarbejde, hvor du vil få den primære rolle med at planlægge og gennemfører uddannelsesforløb for slutbrugerne. Du kommer til at blive en integreret del af processen, hvor du skal have forståelse slutbrugernes behov, og hvordan systemvalgene omsættes til virkelighed for de mennesker som efterfølgende skal anvende systemet i deres daglighed. Du kommer til at få indblik i og bidrage til afprøvningerne og doktrinudviklingen, men dit fokus vil være som instruktør. Du bliver kort fortalt nøglepersonen i selve implementeringen af kapaciteten.

Du skal derfor tilrettelægge og gennemfører uddannelse i et foranderligt miljø uden klart definerede rammer og mål. Der vil være stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af enhedens interne arbejdsgange og modus. Forvent dog én lang og ufleksibel arbejdsdag om ugen, hvor din tilstedeværelse er nødvendig.

Vi tilbyder:
Et interessant og alsidigt job med store faglige og personlige udfordringer, hvor du kommer til at være spydspidsens for implementeringen af højteknologiske militære kapaciteter. Du vil blive tildelt stor metodefrihed og have en høj grad af kreativ frihed.

Om dig:
Vi forventer, at du har en professionel tilgang som instruktør, , der kan fungere i et skiftende og hastigt udviklende miljø. Målsætninger, rammer og vilkår ændrer sig konstant, og du skal kunne finde dig til rette i en kaotisk og foranderlig hverdag. Du skal så at sige, kunne lide at sætte kaos i system.

Som person er du en dygtig og effektiv kommunikator i både skrift og tale, og du formår at skabe konstruktive samarbejder på tværs af fag- og menneskegrupper. Derudover skal du kunne sætte dig ind i nye koncepter og omdanne disse til jordnære undervisningsprogrammer, som du efterfølgende selv underviser i.

Du skal samtidig være i besiddelse af kørekort, minimum til kategori B.

Ansættelsesvilkår:

Stillingen er slået op militær og civilt.


Du ansættes i henhold til enhver tid gældende overenskomst.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Skalstrup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte KN Holme, Force Protection Advisor, på ADW-S-BSS004@MIL.DK eller telefon 7285 7629.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 3266 5521.

Ansøgningsfristen er den 30. november 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. februar 2025

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Air Defence Wing er en ny enhed i Flyvevåbnet med ansvar for Danmarks jordbaserede luftforsvar. Vi opbygger en helt ny kapacitet med udgangspunkt i Flyvestation Skalstrup – tidligere hjemsted for luftforsvar – og følger Flyvevåbnets wingstruktur med grupper for støtte, operation og logistik.

Vores opgave er at planlægge, implementere og drive det jordbaserede luftforsvar og samtidig ansætte og uddanne personellet bag kapaciteten. I de kommende år skal vi etablere både midlertidige og permanente løsninger, og der vil opstå mange spændende karrieremuligheder undervejs.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Air Defence Wing, Køgevej, 4621 Gadstrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/06035b1a-b7a5-4703-b478-8332955be5e5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet