Ildsjæl med brand- og byggeteknisk erfaring til Beredskab 4K

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du bedst med stram styring, tidstyranni, faste rammer, distanceledelse, nystrøgede hvide skjorter og er et eget kontor et must for dig? – Så behøver du ikke læse videre her..

Du skal derimod læse videre hvis du trives i en fleksibel organisation, med en flad struktur og et uformelt miljø. Hvor du aktivt bidrager til løsningen af de opgaver og udfordringer vi støder på i dagligdagen, og hvor du får direkte indflydelse på den fortsatte udvikling af vores fælles hverdag.

Vi har plads til grin og faglig drøftelse på et højt niveau, og vi har gjort plads til dig rundt om bordet. Et bord hvor du kan få indflydelse på den fortsatte udvikling af vores fælles kultur og hvor der i forvejen sidder 6 kollegaer, som nyder at gå på arbejde og som hver især værdsætter og drager stor nytte af vores forskellighed i hverdagen.

Vores ejerkommuner vækster - og vi følger med. Det betyder, at opgaverne er mange og utroligt varierede. Vi har en vision om at være et fagligt, moderne og attraktivt fællesskab, hvilket for os betyder, at vi prioriterer udvikling, uddannelse og faglige diskussioner over vanetænkning og selvfølgeligheder.

Vi mangler dig, som allerede har erfaring med brandteknisk byggesagsbehandling og er uddannet indsatsleder. Byggeteknisk indsigt forventes helt naturligtda vi stadig er ved at forstå og indarbejde de rammer, det nye bygningsreglement sætter for beredskabets virke. Derfor forventer vi, at du har stor forståelse for lovgivninger og vejledninger, og har en solid indsigt i det operative virke. 

Din hverdag indeholder en bred variation af opgaverne i et beredskab, men vil i udgangspunktet bestå af at omsætte de krav og forventninger, som blandt andet bygningsreglementet og de tilhørende vejledninger stiller, både til samarbejdspartnere og det operative beredskab. 

Som beredskab er vi ambitiøse og nysgerrige på alle felter og er ikke bange for at prøve nye ideer af. Vi har alle en hånd med i opgaverne, og tager det bedste af hinandens ideer, så vi kan udvikle dem videre sammen. Vores tone er direkte og ligefrem, og vi taler åbent med hinanden i hverdagen. 

Til jobbet har vi brug for dig som: 

  • Trives i en alsidig hverdag
  • Får energi af at afprøve nye ideer
  • Vil udvikle dig, både fagligt og personligt 
  • Kan omsætte vores overordnede vision i hverdagen
  • Evne til at skabe følgeskab blandt dine nærmeste kollegaer, brandfolkene og de frivillige 
  • Er en dygtig kommunikator i både skrift og tale 
  • Har lysten og evnen til at bidrage bredt i organisationens øvrige opgaver 
  • Kan og vil indgå i indsatsledervagt 


Vi vægter dine personlige egenskaber højt, så selvom vi har store forventninger til din faglige ballast, så tøv ikke med at sende en ansøgning, selvom du ikke rammer 100% ”inden for skiven” – men vis os hvem du er, og hvad du kan bidrage med som vores nye kollega.

Hvad kan du forvente af os? Beredskab 4K er beredskabet for Greve, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk og har eksisteret siden januar 2020. Strukturen i beredskabet er flad og baseret på, at vi hjælper hinanden på tværs.

Vi har stort fokus på sammenhængen mellem det gode arbejdsliv og vores familie- og privatliv. Dette afspejler sig ligeledes i beredskabschefens personlige ledelsesgrundlag, som du kan se her. Vi har alle vores egne opgaver med selvstændigt ansvar, men står sammen om at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø, hvor vi løbende forbedrer og udvikler rammerne for vores hverdag.

Yderligere information 
Arbejdstiden er som udgangspunkt indenfor normal arbejdstid, men aften og weekendarbejde kan forekomme. Tiltrædelse senest pr. 1. oktober 2023. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. 

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelse og denne skal opretholdes gennem hele ansættelsen. 

Vi vil bede dig om at medbringe referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med en evt. samtale. Ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og andre relevante dokumenter sendes via E-rekrutteringssystem. 

Ansøgningsfristen er 10. august 2023 til midnat

1. samtalerunde gennemføres torsdag i uge 33.

Der udarbejdes personprofil med tilbagemelding mellem 1. og 2. samtale

2. samtalerunde gennemføres mandag i uge 35.

Vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte én eller flere af dine nuværende kollegaer:

  • My Christensen på tlf. 51 852 837
  • Torben Bang-Christensen på tlf. 29 339 960 (Tillidsmand)
  • Dennis Ottosen på tlf. 40 382 601 (Beredskabschef)

Vi kan kontaktes på alle dage frem til ansøgningsfristens udløb. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Høje-Taastrup Kommune, Geminivej 32, 2670 Greve

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://htk.career.emply.com/ad/ildsjael-med-brand-og-byggeteknisk-erfaring-til-beredskab-4k/n3rp6t/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874263

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet