Politiet i Roskilde modtog kl. 15.22 en anmeldelse om en mulig menneskekrop skjult under en presenning i et buskads på en mark i Gadstrup. En patrulje blev sendt til stedet for at undersøge sagen.
Ved nærmere eftersyn viste det sig dog, at der var tale om en dukke lavet af tøj og træ, pakket ind i plastik. Politiet forhørte sig i området og fandt frem til nogle unge mænd, der erkendte, at dukken var en del af en halloween-spøg.
Dukken havde oprindeligt ligget på en bil, som de unge mænd havde kørt rundt med på marken, men var faldet af uden at nogen havde bemærket det. Politiet tog dukken med sig med henblik på destruktion.