Flere glatføreuheld ramte politikredsen, herunder et uheld på Køgevej ved Gadstrup. Ingen af uheldene resulterede i alvorlige personskader.
Klokken 10.33 blev der rapporteret om en bil, der gled af vejen på Elverdamsvej ved Kirke-Såby, og mens politiet var på stedet, kørte endnu en bil i grøften samme sted. Derudover skete der uheld på Hovedvejen ved Viby, Næstvedvej ved Ringsted, Lejrevej ved Allerslev, Allikevej i Ringsted, Sydmotorvejen ved Køge og Slagelsevej ved Snertinge.