Er du pædagog og vil du gøre en forskel for kvindelige retspsykiatriske patienter?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sidder du og dagdrømmer om et nyt job efter sommerferien?

Har du lyst til at arbejde et sted, hvor dine kommende kollegaer er stolte over at gå på arbejde, fordi vi lykkes med det vi gør? Hvor patientforløb er lige så individuelle som vi er flest og hvor vi deler succeshistorier med hinanden?

Så kom og bliv vores nye kollega på afsnit RD1 på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde! Vores afsnit er det eneste af sin slags i Danmark, hvor vi kun har kvindelige retspsykiatriske patienter.

Vi har et særligt fokus på traumer og grænser
Kerneopgaven i retspsykiatrien er at forebygge ny kriminalitet. Hvordan denne opgave løses bedst med vores kvindelige patienter, er der ingen facitliste til. På afsnit RD1 prøver vi at finde løsningerne sammen med patienterne.

Kvindelige retspsykiatriske patienter har ofte omfattende historik med traumer (af både voldelig og seksuel karakter), hvorfor et særligt kendskab til og interesse for dette område vil være fordelagtigt.

Patienterne har derudover ofte udfordringer med grænser– både socialt og fysisk. Dette både som konsekvens af deres traumehistorik, men også i kraft af deres sindssygdom. Vi håber, derfor at finde en dygtig pædagog, der synes at denne patientgruppe er særlig spændende.

Hvordan vil din hverdag og arbejdsopgaver se ud?
Som pædagog på RD1 indgår du som en del af plejepersonalet, hvilket betyder, at du er kontaktperson og medansvarlig for udvalgte patientforløb.

Med afsæt i patientforløbet arbejder vi, som tværfagligt team, på at bygge en recovery-orienteret behandlingsindsats op, der forudsætter patientens aktive medvirken til løsning af egne problemer.

Her kan en arbejdsdag både dreje sig om at støtte et ønske om at blive misbrugsfri, hjælpe med praktiske opgaver, samt have fokus på de pædagogiske tiltag i hverdagslivet – fx at planlægge og støtte patienterne i aktiviteter, hvor de kan øve sig i relationer til medpatienter og personale. Du støtter dem i at finde eller genfinde egne ressourcer og kompetencer ift. at kunne opsætte mål eller drømme.

Hos os spiller relationer en stor rolle sammen med oplevelsen af ligeværdighed. Sammen gør vi en forskel for hinanden.

Det siges at et billede siger mere end tusind ord. Derfor kan du også tilgå vores Instagramprofil @psykiatrisk.center.scthans for at se, hvordan din arbejdsdag og hverdag mere konkret vil kunne komme til at se ud hos os på ”Udsigten”.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Du har mulighed for at være innovativ ift. at tænke rehabilitering og behandling ind på en bredere måde i vores nye retspsykiatriske bygning: ”Udsigten”.
  • Du får en skræddersyet introduktion til retspsykiatrien med 5 faglige introduktionsdage fordelt på et halvt år, hvor du sammen med andre nye får vejledning og bliver introduceret til retspsykiatri, behandlingsstrategi, vores værktøjer samt meget mere.
  • Du får et arbejdsmiljø hvor vi interesserer os for hinanden og passer på hinanden.
  • Du er aldrig alene! Du bliver en del af et team, hvor alle byder ind med hver deres faglighed, og hvor vi sparrer og hjælper hinanden.
Hvem søger vi?

  • Du er uddannet pædagog (professionsbachelor eller den tidl. socialpædagoguddannelse) og har fokus på individets ressourcer og motivation.
  • Du ser mulighederne i det tværfaglige samarbejde om komplekse patientforløb.
  • Du er god til at kommunikere og udviser respekt og nærvær overfor patienterne, dine kolleger og samarbejdspartnere.
  • Du har psykiatrisk erfaring.
Hvilke løn- og ansættelsesvilkår ansættes du på?
Stillingen er på 37 timer ugentligt, og du ansættes i blandede vagter. Ansættelse er efter gældende overenskomst. Tiltrædelse efter aftale.

Har vi vakt din interesse?
Er du nysgerrig på det at arbejde i psykiatrien eller har spørgsmål til stillingen og afsnittet er du mere end velkommen til at kontakte oversygeplejerske Rikke Holsdorf på 38 64 23 10 eller assisterende afdelingssygeplejerske Helene Dahl på 38 64 23 50.

Ellers vil vi glæde os til at lære dig bedre at kende – så send os din ansøgning, uddannelsesbevis og et CV via linket snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende. Ansøgningsfristen er den 13. august 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Boserupvej 2, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250693&DepartmentId=21830&MediaId=4954&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879425

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet