Vil du være med til at sikre, at reservedele, materiel, værktøj og øvrige logistiske ressourcer er til rådighed, når vedligeholdelsesproduktionen har brug for dem? Som sagsbehandler får du en central rolle i den daglige forsynings- og lagerdrift, hvor du kombinerer praktisk logistik med sagsbehandling inden for blandt andet kodificering, registrering og materielforvaltning. Du bliver en vigtig del af enhedens samlede understøttelse og bidrager direkte til høj forsyningssikkerhed, korrekt dokumentation og en effektiv vedligeholdelsesproduktion.
Om os
Du vil indgå i Vedligeholdelsesområde Jordbaseret Luftforsvar, Øst, som er geografisk placeret på Flyvestation Skalstrup ved Roskilde.
Vedligeholdelsesområde Jordbaseret Luftforsvar er organisatorisk en del af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste. Vores kerneopgave er at sikre effektiv vedligeholdelse, der sikrer den operative indsættelsesevne gennem stærke kompetencer og en direkte dialog. Vi sætter en stor ære i at sikre troværdighed og en aftale er en aftale. Vi går ikke på kompromis med opgaven eller kvaliteten og vi står sammen og hjælper hinanden mod en god løsning.
Om stillingen
Du vil som sagsbehandler understøtte vedligeholdelsesproduktionen gennem effektiv lagerdrift, korrekt materielforvaltning og rettidig logistisk støtte. Du arbejder med modtagelse, registrering, opbevaring og udlevering af reservedele, materiel og værktøj samt med beholdningskontrol, sanering og opfølgning på mangler og restordrer. Herudover varetager du sagsbehandling inden for kodificering og øvrige forsyningsmæssige forhold.
Du sikrer, at materieldata og dokumentation er korrekt, og at der er den nødvendige sporbarhed gennem hele forsynings- og vedligeholdelseskæden.
Du får et tæt samarbejde med teknikere, planlæggere, værkstedsledere og øvrige logistiske funktioner.
Om dig
Vi forestiller os, at du kommer fra en lignende stilling med en uddannelsesmæssig baggrund indenfor forsyning, logistik eller supply chain m.v., hvilket gør dig i stand til at løse opgaven effektivt.
Du har gennem din erhvervserfaring opbygget viden på flere af efterfølgende områder:
- Solid erfaring med lagerdrift, forsyning eller logistiske funktioner
- Kendskab til Forsvarets logistiske bestemmelser og materielstyring
- Erfaring med registrering i Demars/ERP- eller logistiske systemer
- Har forståelse for sporbarhed og korrekt dokumentation
- Har kendskab til lageroptælling og beholdningskontrol
- Har forståelse for logistisk understøttelse af teknisk produktion
- Har kendskab til gældende sikkerheds- og kvalitetskrav
Du trives med at være fleksibel og kunne prioritere mellem flere opgaver samtidig.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er slået op militært og civilt
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er på Flyvestation Skalstrup, ved Roskilde
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Vedligeholdelsesområde Jordbaseret Luftforsvar, Ole Brandt på tlf.: 72 82 10 44 eller mail fvt-v-ajp02@mil.dk
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 32665521.
Ansøgningsfristen er den 1. oktober 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt eller efter aftale.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Skalstrup, Køgevej, 4621 Gadstrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-10-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/38d26ed9-3b78-4ab0-a65a-36492a40bb26