Danmark har EU formandskabet i andet halvår 2025 og i den forbindelse skal Forsvaret og Hjemmeværnet støtte Udenrigsministeriet og Politiet. Landsdelsregion Øst har i den forbindelse fået til ansvar at rekruttere chaufførerne til formandskabet.
Om stillingen
Som chauffør skal du gennemføre 20 chaufføropgaver, der strækker sig fra én til fire dage. Chaufføropgaverne begynder ved formandskabets begyndelse den 1. juli og slutter medio november. Der vil være en periode fra den 24. juli til den 24. august samt fra den 15. oktober til den 1. november, hvor der ikke nogle chaufføropgave, og du kan holde fri. Chaufføropgaverne vil for det meste være i København, men seks perioder vil være i de større byer i Jylland.
Du vil køre VIPs mellem lufthavne, hoteller og konferencecenteret. Når du er til tjeneste som chauffør er du underlagt rejsetidsreglerne, dvs. du får stillet indkvartering til rådighed samt får tilbudt kost og modtager skattefrie diæter. Du vil blive iklædt jakkesæt, skjorte, slips og sko betalt af Forsvarsministeriet, som vil være din uniform i perioden.
Du vil inden tiltrædelse som chauffør skulle beståt et tre dages kørekursus ved politiet i Jylland. Kurserne afvikles løbende frem til den 24. juni. Der er mulighed for at få indflydelse på, hvornår det passer bedst at komme på kørekursus, ved at svare på spørgerskemaet, når du søger.
Der er tale om to korttidsansættelser som konstabel (M112) i hæren. Den første periode vil være 14 dage, hvor du vil komme igennem køreuddannelsen. Den anden perioden vil være fra 1. juli til 15. november, hvor du løser chaufføropgaverne.
Såfremt du allerede er militæransat i Forvaret, vil der skulle laves en aftale med din nuværende myndighed angående midlertidig tjeneste i de to ovenstående perioder.
Din nærmeste chef bliver leder af chaufførkontoret ved landsdelsregionøst, der vil være ansvarlig for at sætte dig på opgaverne.
Om dig
Din nuværende baggrund er fra hjemmeværnet, reserven eller du er tilknyttet forsvaret på en anden måde. Du holder dig i fysisk god form, kan let og hurtigt komme ind og ud af lave biler, ligesom du har let ved at finde et jakkesæt. Iklædt et jakkesæt har du ingen synlige selvskabte mærker på kroppen.
Du har kørekort til bil (B-kørekort) og har ikke for nyligt været på kant med loven, og du vurderer at du kan blive sikkerhedsgodkendt.
Dit nuværende arbejdsliv er fleksibelt, dermed kan din arbejdsgiver eller evt. studie undvære dig i perioderne, og du kan tiltræde med kort varsel.
Du er indstillet på, at nogle chaufførperioder vil være hektiske eller med lange ture til Jylland, mens der samtidig kan være meget ventetid mellem hente og bringe.
Om EU-formandskabet og Landsdelsregion Øst
EU-formandskabet udgør den største, bundne udenrigspolitiske opgave for Danmark i dette årti. Formandskabet vil som samfundsopgave involvere hele regeringen og centraladministrationen og er en ekstraordinær og tidsbegrænset politisk begivenhed med høj bevågenhed, hvor der stilles særlige krav, herunder sikkerhedsmæssige, til opgaveløsningen.
Landsdelsregion Øst (LRGNE) er en landmilitær operativ myndighed i Østdanmark under Hjemmeværnskommandoen. Landsdelsregionen er operativt underlagt Forsvarskommandoen med direkte operativ reference til Hærkommandoen. Regionen indgår som en af komponenterne i samfundets beredskab. Ligeledes koordinerer regionen den samlede militære støtte til samfundet i forbindelse med f.eks. katastrofer, ekstremt vejr og terroranslag. Regionen har et tæt samarbejde med Hjemmeværnskommandoen, Forsvarskommandoen, Hærkommandoen, Politiet og øvrige myndigheder inden for samfundets samlede beredskab.
Udenrigsministeret skal bruge op til 140 chauffører til støtte for ministermøderne i Danmark.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Dit faste tjenested vil være Skalstrup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder af chaufførkontoret, kaptajn Jakob Thomsen på telefon 40 46 78 83 eller på mail LRGNE-KTP-EU-FMSK@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Du bedes kun udfærdige et kort og enkelt CV, hvor du tydeligt oplyser hvilket underafdelingen (eksempelvis Hjemmeværnskompagni) og hvilken afdeling (eksempelvis distrikt) du hører til samt hvem der er din nuværende militære chef.
Ansøgningsfristen er den 18. maj 2025. Screening og kørekursus gennemføres ved løbende kontakt til ansøger.
Vi prioriterer ansøgere, der kan arbejde som chauffør i hele perioden. Såfrem du består kørekursus og kan sikkerhedsgodkendes ved Forsvarets Efterretningstjeneste, vil du blive tilbudt en korttidsansættelse fra 1. juli til 15. november.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Hærhjemmeværnsdistrikt Vest, Køgevej, 4621 Gadstrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d601f4d9-2ef1-4e5f-b32e-4a4c39b6ac04