Kunne du tænke dig at være med til at opbygge arbejdsmiljøområdet helt fra starten.
Brænder du samtidig for alsidige sagsbehandlingsopgaver i en driftsorienteret hverdag, hvor din indsats er med til at styrke VO Jordbaserede Luftforsvar Øst’s evne til at levere og præstere på højt niveau? Så er det måske dig, vi søger.
Om os:
Danmarks Jordbaserede Luftforsvar (JBL) er en af Forsvarets helt nye og mest avancerede materielkapaciteter. Kapaciteten, der er placeret på Flyvestation Skalstrup ved Roskilde, har afgørende betydning for styrkelsen af det danske luftforsvar, Forsvarets generelle kampkraft og Danmarks sikkerhed.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste kommer til at spille en central rolle i opbygning såvel som i drift og vedligeholdelse af JBL. Dette indebærer blandt andet opbygning af nye værkstedskapaciteter i både øst og vest Danmark.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, hvis vigtigste opgave er at sikre, at Forsvarets materiel er pålideligt og altid klar til kamp. Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en værnsfælles myndighed, der har højtspecialiserede værksteder spredt rundt i hele Danmark, der servicerer, vedligeholder og modificerer alt fra kampvogne til helikoptere, kanoner og langtrækkende luftforsvarssystemer.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består des mere af en Planlægnings- og Koordinationsdivision med geografisk placering i Brabrand, Aarhus. I alt beskæftiger myndigheden cirka 1700 medarbejdere, og låner des mere fagligt militært personel til Forsvarets operative enheder og operationer.
Om stillingen
Du bliver en del af vores Driftsstøtteelement, som har ansvaret for håndtering af driftsopgaver som understøtter VO JBL, Øst’s evne til at eksekvere og performe i henhold til gældende målsætninger.
Du vil primært få det overordnede opgaveansvar for den daglige drift og udviklingen af arbejdsmiljøområdet ved VO JBL, Øst. I denne forbindelse er din vigtigste opgave som arbejdsmiljøkoordinator:
- At skabe en struktur som bidrager og fordre et sundt arbejdsmiljø.
- Bidrage med dine faglige kompetencer til at drive og udvikle arbejdsmiljøområdet.
- Med naturlig autoritet sikre forebyggende og korrigerende handlinger implementeres i organisationen.
- Rådgive den øverste ledelse om arbejdsmiljø.
- Sikre gennemførelse og opfølgning på arbejdspladsvurderinger (APV).
- Udarbejder rapportering, overblik og statistikker for arbejdsmiljøområdet.
- Sagsbehandling og dokumentationsansvar for driftsrelaterede sager.
- Understøttelse af drifts- og planlægningsbeslutninger for sikring af beslutninger kan eksekveres inden for gældende rammer.
- Være bindeled mellem drift, compliance og ledelse,
- Tage ansvar for VO JBL’s ISO-, DKMAR-certificeringer, auditeringer (intern/ekstern) og opfølgning.
- Bidrage til procesforbedringer.
- Følge op på gennemførte sager og sikre rette effekt på driften.
- Gennemføre visitering og planlægning samt synliggøre kapacitetsbehov i samarbejde med værkstederne.
Om dig
Du er civil og har relevant erhvervserfaring. Du motiveres af at gøre en forskel og skabe konkrete forbedringer – både i arbejdsmiljøet og i vores evne til at levere høj kvalitet.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende; vigtigere er det, at du har erfaring fra lignende stillinger og kan omsætte din viden til praksis.
Du er engageret, struktureret og kan lide at arbejde med forebyggelse og standarder. Du er ansvarsbevidst, får fulgt opgaverne helt i mål og evner at få dine opgaver implementeret inden du slipper dem.
Din store viden og engagement gør dig til en nøgleperson, som anerkendes for at være faciliterende i de opgaver du indgår i, struktureret og evner at tage ansvar. Du er god til at kommunikere på dansk i såvel skrift som tale, og kan lide at arbejde med data samt at formidle data via let forståeligt og overskuelige rapporter.
Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat og lønnet efter relevant overenskomst alt afhængigt af din uddannelse. Afhængigt af dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Arbejdsstedet er på Flyvestation Skalstrup
Ansøgning og kontrakt
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende CH VO JBL Ole Brandt på telefon 7282 1044.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte Personelkommando, HR-konsulent Pia Knudsen på telefon 3266 5783.
Ansøgningsfristen er 12. april 2026. Ansættelsessamtaler afholdes umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen er til besættelse snarest herefter.
Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Skalstrup, Køgevej, 4621 Gadstrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/bd2c09c6-d15b-4f35-a246-c9832ac8dfd9